Gå til hovedindhold
Bystrategisk Udsyn

Bystrategisk Udsyn: Renoveringer med mening

Tilmeld dig årets 'Bystrategiske Udsyn', som løber af stablen den 11. november i Hospitalshaven – den nye bydel omkring Frederiksberg Hospital. Under overskriften Renoveringer med mening inviterer vi til en dag med inspiration, konkrete eksempler og nye perspektiver på, hvordan renoveringer i den almene boligsektor kan tænkes ind i en større sammenhæng.

Hvordan kan renoveringer af almene boliger skabe værdi, der rækker ud over den enkelte byggesag?

På årets Bystrategiske Udsyn sætter vi fokus på renoveringer i et større perspektiv – og på, hvordan fysiske løsninger, sociale hensyn og bystrategiske ambitioner kan tænkes sammen.

Vi stiller skarpt på hele kæden fra nye rammer og bevillingsprocesser til konkrete renoveringssager og undersøger, hvordan renoveringer kan skabe både fysiske og sociale værdier for boligerne, beboerne og byen omkring dem.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en dag med konkrete eksempler, inspiration og diskussioner om renoveringer med mening.

Hvor:
Hospitalshaven – den nye bydel omkring Frederiksberg Hospital
Auditorium, Hovedvejen 14, 2000 Frederiksberg

Hvornår:
Onsdag den 11. november kl. 9.30–15.30

Billede: Team Effekt

Programmet

Programmet bliver løbende opdateret.